Menu luk

De hurtige it-notifikationer

Deloitte ruller AI-bot ud til 75.000 ansatte. Amazon-ansatte overvåges af AI og algoritmer. Stor fyringsrundet hos PayPal. Onlinebank lukker og slukker.

31. jan. 2024
2 min

Velkommen til ugens hurtige nyheder fra it-fronten. 

Læn dig tilbage, slå fødderne op og bliv opdateret her. 

Vi begynder med revisions- og konsulenthuset Deloitte, der har søsat ny AI-bot. 

Deloitte ruller AI-bot ud til 75.000 ansatte

Et nyt AI-værktøj er på vej ud til Deloittes 75.000 medarbejdere i Nord- og Sydeuropa. 

Målet er, at chatbotten skal kunne spare de ansatte for mellem 60 til 80 procent af rugbrødsarbejdet med præsentationer, regnemodeller, resuméer og e-mails. 

Det skriver Børsen.

Deloittes nye bot er bygget på Open AI's platform, men fodret med en masse af Deloittes egne data. 

Pair D, som chatbotten hedder, forventes på sigt at blive rullet ud til alle Deloittes ca. 430.000 ansatte.

"For at udnytte potentialet fuldt ud skal vi sikre, at teknologien ikke kun bruges af early adopters, men af alle,” siger Michael Winther, der er partner i Deloitte med ansvaret for kunstig intelligens, til Børsen. 

Amazon-ansatte overvåges af AI og algoritmer

Algoritmer måler, overvåger og kontrollerer Amazon-ansatte i Tyskland og Polen. Hvis de fx ikke lever op til særlige produktionskrav, kan de risikere at blive fyret. 

Det skriver Fagbevægelsens Hovedorganisation

”Uanset størrelse og økonomisk magt, skal ingen arbejdsgiver vinde ved at konkurrere på dårlige arbejdsvilkår. Det får mig til at tænke på tidligere årtiers brutale behandling af lønmodtagere. Det kan vi ikke acceptere i Europa, og det skal stoppes," udtaler FH's næstformand Flemming H. Grønsund. 

Vilkårene for Amazon-ansatte i de to lande kom frem i forbindelse med en høring i Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Amazon har ca. 150.000 ansatte i EU. 

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Stor fyringsrunde hos PayPal

En stor fyringsrunde er på vej hos PayPal, der vil skære 9 procent af sin globale arbejdsstyrke væk, hvad der svarer til ca. 2.500 jobs. 

Det skriver blandt andre CNBC.

Nedskæringerne kommer til at berøre både eksisterende ansatte og fremtidige rekrutteringer. 

"På tværs af vores organisation er vi nødt til at drive mere fokus og effektivitet, implementere automatisering og konsolidere vores teknologi for at reducere kompleksitet og dobbeltarbejde," lyder det fra PayPals CEO Alex Chriss i et internt notat.

I seneste uge annoncerede PayPal øget fokus på AI, som Alex Chriss bl.a. omtalte som begyndelsen på det næste kapitel hos PayPal. 

 

Onlinebank lukker og slukker

220 medarbejdere fik i fredags besked på, at deres arbejdsplads, Express Bank i Danmark, lukker. 

Det skriver Finansforbundet

Det er nu ved at blive afklaret, hvordan og hvornår virksomhedens aktiviteter lukkes ned, og tillidsrepræsentanterne i Express Bank går gang med forhandlinger om det videre forløb for de berørte medarbejdere.

"Det er enormt trist for de berørte medarbejdere, at Express Bank lukker deres aktiviteter i Danmark, Sverige og Norge. Vores fokus er naturligvis på de berørte medarbejdere og på at hjælpe både dem og tillidsrepræsentanterne i virksomheden så godt som overhovedet muligt," siger Dorrit Brandt, formand for Finansforbundet.

IT-ansatte

Finansforbundet er også for dig, der arbejder med it i den finansielle sektor. Du får adgang til nogle af Danmarks bedste it-kurser, arrangementer, netværk og nyheder om finans-it, tech og digitalisering.

Læs mere

Seneste nyt